

Henrik Jessen, griseproducent
Et stort naturområde er på vej nær Tønder i Sønderjylland.

Mød nogle af de mange landmænd, der er godt i gang med den grønne omstilling

Grøn trepart - en historisk stor og vigtig opgave med lokal forankring
I november 2024 vedtog et bredt politisk flertal aftalen om 'Implementering af et Grønt Danmark', som vi i daglig tale kalder trepartsaftalen. En aftale med store ambitioner for klima, miljø og en fortsat stærk landbrugs- og fødevareproduktion.
Landmand, ejer af Rosenfeldt Gods
Mælkeproducent, Vejlskovgård
Mælkeproducent, Brunbjergaard
Mælkeproducent, Vittarpgård


Når tingene næsten kører af sporet
Henrik Jessen har været med helt fra begyndelsen, og undervejs har der været mange bump på vejen. Projektet har taget tid, og flere gange har det været tæt på at gå i stå.
- Der skal ikke så meget til, før et projekt som det her går i hårdknude. Men jeg har lagt kræfter i at holde dialogen kørende – både med de andre lodsejere og med myndighederne. Når man får sat sig om bordet og talt tingene igennem, kan man også finde løsninger, fortæller han.
Netop dialogen har gjort forskellen. I dag er forudsætningerne bedre end længe, blandt andet fordi der er kommet bedre rammer for jordbytte – noget, der er helt afgørende for at få lokale lodsejere med.
Ti generationer ved åen
I mere end 300 år har familien Jessen haft markerne ned til Nips Å. I store dele af den tid blev jorden holdt som græsarealer og afgræsset. Efter krigen i 1864, hvor Danmark mistede Sønderjylland, blev der sat gang i en stor national indsats: “Hvad udad tabes, skal indad vindes”. Over hele landet blev heder og enge opdyrket, og også langs Nips Å blev der lagt mere jord under plov.
For Henrik er historien en påmindelse om, at landbruget altid har været nødt til at tilpasse sig. Dengang var det opdyrkning, der var svaret. I dag handler det om at finde nye balancer, hvor landbrug og natur igen skal spille sammen.
- Når vi lykkes med at få sådan et projekt på benene, så viser vi også, at vi kan tænke længere end til markskellet. Det giver mig tro på, at vi kan finde balancerne mellem produktion og naturgenopretning, siger Henrik Jessen.
Mere end natur
Det handler om klima og vandmiljø – men også om at se et landskab forandre sig. Når vandet igen finder sin vej, og fugle og dyr følger efter, bliver der skabt noget, som både landmænd, lokalsamfund og kommende generationer kan glæde sig over.
- Balancen er vigtig. Vi skal både have en rigere dansk natur – og samtidig fortsætte med at producere fødevarer i verdensklasse, siger han.
For Henrik viser projektet ved Nips Å, hvordan treparten først bliver reel, når den rammer jorden. Det handler om, at lodsejere går med, at myndighederne lytter, og at man bliver ved, selv når tingene til tider går langsomt.
- Der er mange papirer og møder, men i sidste ende er det her noget, man kan se ude i landskabet. Vandet bliver renset, åen får nyt liv, og vi får løsninger, som også giver mening for os, der driver jorden, siger Henrik Jessen.
Ved Nips Å nær Tønder i Sønderjylland er et stort projekt på vej. Her arbejder en række lodsejere sammen med kommunen om at skabe et naturområde, der både binder CO₂, gavner vandmiljøet og giver plads til fugle, planter og nye levesteder. Midt i det hele står landmand Henrik Jessen – en af de drivkræfter, der har holdt projektet på sporet, også når det har set svært ud.
