På Vittarpgård uden for Varde er Jesper Arnth femte generation på slægtsgården, der til dagligt drives som en konventionel mælkeproduktion. I mange årtier har jorden omkring gården været dyrket – men for fire år siden dukkede en ny mulighed op, som Jesper blev nysgerrig på.

​

- For fire år siden mødte jeg min nabo nede ved engen sammen med en repræsentant fra kommunen. De var ude for at se på arealerne, og spurgte om jeg ville med rundt og se på, hvilke muligheder, der var for at lade jorden indgå i et lavbundsprojekt, fortæller Jesper Arnth.

Den mulighed takkede Jesper ja til, og det blev startskuddet til projektet om et kommende vådområde.

Arealerne består af tørvejord, så udbyttet var i forvejen lavere end på den øvrige jord. Netop derfor vurderede Jesper også, at det var fordelagtigt at indgå i projektet.

 - At tage jorden ud af drift og bringe det tilbage til naturen var faktisk en god idé, siger Jesper.

Med treparten i hånden

I fire år har planerne ventet på at kunne realiseres, fordi brikkerne til jordfordeling manglede. Som kvægproducent er det nemlig meget vigtigt, hvor markerne ligger. Foderet til køerne skal være tæt på gården, hvis hverdagen skal hænge sammen, og erstatningsjorden skal derfor være i nærheden af Jespers produktion.

Men nu er der sket bevægelse i processen. Naboen har solgt dele af sin jord, der kan indgå i løsningen – og med aftalen i grøn trepart håber Jesper på, at målet snart er i sigte.

- Jeg håber, at vi har ressourcer nok i treparten til at kunne nå i mål med det hele, siger han.

Dermed er der nu udsigt til, at vådområdet kan blive til virkelighed – med gevinster for både natur og vandmiljø. Når treparten samler landbruget, kommunerne og organisationerne, er det netop for at finde løsninger, der kan fungere i praksis. Jesper ser vådområdeprojektet som en del af den fortælling.

Et arbejdsfællesskab med plads til mennesker

For Jesper handler udviklingen ikke kun om jord og dyr. På Vittarpgård har han åbnet dørene for mennesker, der har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Små opgaver i stalden og på marken bliver til ansvar og fællesskab, og for Jesper er det en naturlig del af det at drive landbrug.

​

Det sociale ansvar styrker både medarbejderne og gården – og er en påmindelse om, at landbruget spiller en rolle i mere end fødevareproduktionen alene.

​