Når man har en god placering, har man også en forpligtelse. Sådan lyder det fra den 69-årige lodsejer Uffe Kristiansen, der netop er i gang med at etablere sit andet minivådområde. Det første blev anlagt for fem år siden, og nu er gravkoen i gang igen – denne gang i bunden af en mark, hvor placeringen er ideel.

- Det giver god mening for mig at gøre i en tid, hvor vi i landbruget er nødt til ikke kun at snakke om det, men også gøre noget for miljøet, siger han.

Men det er ikke kun miljøet, der nyder godt af Uffes indsats. Hans engagement er et konkret bidrag til trepartsarbejdet, hvor landbruget, staten og miljøorganisationer sammen skal finde løsninger på kvælstofudfordringen. Minivådområder er nemlig et af de kollektive virkemidler, som spiller en central rolle i den grønne omstilling af landbruget.

- Det er et fælles projekt at passe på vores natur, siger Uffe, der samarbejder med udtagningskonsulenter om både myndighedsbehandling og etablering.

Resultater der kan mærkes

Det første minivådområde er blevet udpeget til prøvetagning, og resultaterne viser, at det virker som det skal. Fosfor og kvælstof bliver effektivt trukket ud. Det glæder Uffe, som også har gjort området tilgængeligt for lokalsamfundet med shelter og adgang for landsbyens beboere.

- Det er et fælles projekt at passe på vores natur. For mig var minivådområderne en måde at give et bidrag, siger Uffe og fortsætter:

- Det er dejligt, at det virker, og at områderne bidrager til at trække kvælstof ud. Og så kvitterer naturen jo med det samme, hvor der allerede nu er kommet flere fugle i området.

Lodsejeren har været glad for forløbet. Også med udsigten til at få udbetalt tilskuddet til projektet, der i dag går hurtigere end for år tilbage.

- Udbetalingen af tilskuddet tager mellem 1-3 måneder. Med støtten holder jeg pengene hjemme og har fin økonomi i projekterne. Hvis man har steder, hvor der er mulighed for at få lavet minivådområder, synes jeg, at man skal gøre det, afslutter Uffe Kristiansen.