top of page
Rectangle 99
Vector 14.png

Sådan gør data fødevareproduktionen grønnere

Når råvarer testes og kvaliteten dokumenteres løbende, kan producenter optimere processer, reducere spild og sænke klimaaftrykket. Det er netop det, FOSS’ teknologi gør muligt med hurtige og præcise analyser.

20. januar 2026

FOSS udvikler udstyr, der hjælper landbruget og fødevareindustrien med at få mere ud af råvarerne og højne fødevaresikkerheden.


Over 90 pct. af verdens vin, 80 procent af al verdens mælk og korn bliver i dag analyseret med FOSS’ teknologi. Det giver producenter et klart billede af kvaliteten, mens produktionen er i gang, så de kan justere i tide og minimere madspild.


Mere præcision, mindre ressourcespild


Instrumenterne bruges i hele fødevarekæden – fra råvarer såsom korn, mælk eller kød, der kommer ind i mejerierne, slagterierne etc., til kvalitetssikringen af de færdige produkter.


I mejeriindustrien kan analyserne f.eks. afsløre, om mælk er blevet fortyndet eller forurenet, inden det udvikler sig til et fødevaresikkerhedsproblem. Undersøgelsen tager under et minut og kræver ingen særlig uddannelse eller ekstra udstyr. Det gør det muligt at frasortere råvarer med det samme, så kvaliteten bevares og ressourcerne udnyttes bedst muligt.


Fejl og afvigelser fanges i tide


Når data fra produktionen kobles sammen, får virksomheder et samlet billede af, hvordan råvarer, vand og energi bruges. Det gør det muligt at justere produktionen løbende, så intet går til spilde og ressourcerne udnyttes fuldt ud. Samtidig kan kvaliteten dokumenteres direkte i processen, hvilket skaber gennemsigtighed og tillid mellem landmand, producent og forbruger. Det muliggør og forsimpler også betalingsprocesserne for råvarerne, som dikteres efter kvaliteten, hvilket eliminerer uretfærdig afregning.


Vigtig i hele verden


Teknologien fra FOSS bruges globalt til at mindske spild og sikre, at fødevarer holder høj kvalitet.


Det gælder for eksempel i Indien, hvis mejerisektor består af tæt på 100 millioner mælkeproducenter. Mange af dem producerer kun 2-5 liter mælk om dagen. Systemet er derfor stærkt decentraliseret, og her kommer FOSS ind i billedet.


Med MilkoScreen-teknologien bliver mælken nemlig hurtigt testet på mobile indleveringssteder for at fastlægge en fair pris, før råvarerne går videre i produktionen.


Det starter hjemme


Som en virksomhed, der har til formål at bidrage til en mere bæredygtig brug af jordens ressourcer, er det naturligt, at virksomheden også arbejder med sin egen bæredygtighed. FOSS gør løbende produktionen mere energieffektiv og bliver kontrolleret af uafhængige partnere gennem SEDEX for at sikre ansvarlighed i værdikæden. Samtidig er de en del af FN’s Global Compact og arbejder aktivt med verdensmålene. Massive investeringer i solceller og en vindmølle ved FOSS’ nye fremtidssikrede fabrik i Vinge ved Frederikssund betyder, at virksomheden fra 2027 kan dække hele sit globale strømforbrug med egenproduceret grøn strøm.


FOSS viser, at analyser og data ikke bare handler om kontrol, men om at bruge viden til at gøre hele fødevareproduktionen mere bæredygtig, effektiv og sikker.


Foto: FOSS

Maskine fra FOSS
Vector 18.png

Se flere historier fra landet

Untitled_edited.jpg

VIRKSOMHED

Danske fødevarebrands får fornem hæder

Flere fødevarevirksomheder lander i toppen af årets Sustainable Brand Index.

Untitled_edited.jpg

LANDMÆND

Landmænd tog teten: Sådan blev 46 hektar jord til vådområde

Et fælles pumpeprojekt blev startskuddet til et vådområde, der i dag har skabt mere natur og biodiversitet ved Fårup.

Untitled_edited.jpg

LANDMÆND, LOKALE TREPARTER

Rundspørge slår fast: Landmænd melder aktivt arealer ind

Det er ikke landmænds modvilje til at indgå i projekter, der forhindrer den grønne trepart i at blive til virkelighed. Det slår Altingets rundspørge blandt embedsmænd i landets kommuner fast.

Untitled_edited.jpg

LANDMÆND

Landmænd hjælper hinanden til fremtidens planteproduktion

I et nyt projekt mødes landmænd fra hele Danmark og hjælper hinanden med nye idéer til mere bæredygtige løsninger til fremtidens landbrug.

Untitled_edited.jpg

LANDMÆND

Godt samarbejde baner vejen for nyt vådområde ved Vissing

Allerede før grøn trepart blev en realitet, sagde Hanne og Poul Østergaard ja til at afgive jord og bidrage til en fælles løsning for vådområdet Vissing Enge.

Untitled_edited.jpg

LANDMÆND

Landmænd i Syd- og Sønderjylland er tæt på 100 minivådområder

Minivådområder renser drænvand og reducerer udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

Vector 14.png
Vector 18.png
bottom of page