

Rekordstor søgning til etablering af vådområde- og lavbundsprojekter
Den store søgning er endnu et klart bevis på, at grøn trepart virker - og landmændene leverer.
14. november 2025
I 2025 har kommunerne samlet søgt om tilskud for næsten 2 milliarder kroner. Det er en overansøgning på over 900 millioner kroner. Hvis alle projekterne gennemføres, bliver knap 44.700 hektar omlagt til vådområder og lavbundsprojekter - og landmændene er med.
Den rekordstore søgning i år på etablering af vådområde- og lavbundsprojekter slår atter en pind i myten, om at landbruget ikke leverer på de frivillige ordninger.
Fra Anders Panum, direktør for Grøn Trepart i Landbrug & Fødevarer, lyder det, at den store søgning atter en gang viser, at landbruget gerne vil være med på de frivillige grønne ordninger.
- Vi synes, det er fantastisk gode tal. De modbeviser jo den fortælling, vi ofte hører om, at man ikke kan basere grønne mål på, at landbruget frivilligt spiller med. Her har vi et klart modbevis. Landmænd har indgået aftaler med kommuner og Naturstyrelsen om at gå i gang med de her projekter, siger han.
Kommuner har central rolle
Tidligere på ugen blev den rekordhøje søgning af grøn trepartsminister Jeppe Bruus (S) kædet direkte sammen med det arbejde, som er sket i de 23 lokale treparter gennem året. Her har kommunerne fået identificeret de områder, hvor der er potentiale for at lave miljø- og klimaprojekter. Anders Panum er helt enig.
- Det her viser først og fremmest, at den grønne trepart virker. Med trepartsmodellen har kommunerne fået en central rolle og et hovedansvar for at nå de mål, vi har for arealomlægningen. Det kan vi tydeligt mærke nu.
- De mange lodsejere, som gerne vil deltage i projekterne, møder nu kommuner, der er meget opsatte på at levere. Og samtidig har vi en stat, der er forpligtet til at understøtte processerne, siger Anders Panum.
Nu venter næste udfordring, der handler om at få realiseret de mange projekter, der er søgt tilskud til. Landbrug & Fødevarer har tidligere udtrykt bekymring for, om kommunerne kan løfte opgaven. Blandt andet om der er nok arbejdskraft.
- Den bekymring har vi stadig. Når vi taler med kommunerne, kan vi høre, at nogle steder er man godt klædt på og har oprustet. Men andre steder er vi usikre på, om der er ressourcer nok til faktisk at gennemføre det, man selv har været med til at planlægge i de lokale treparter.
Det kommer vi til at følge tæt på den korte bane for at sikre, at de nødvendige ressourcer er til stede. Det er helt afgørende for, at projekterne kan blive realiseret, siger Anders Panum.


Se flere historier fra landet

VIRKSOMHED
Danske fødevarebrands får fornem hæder
Flere fødevarevirksomheder lander i toppen af årets Sustainable Brand Index.

LANDMÆND
Landmænd tog teten: Sådan blev 46 hektar jord til vådområde
Et fælles pumpeprojekt blev startskuddet til et vådområde, der i dag har skabt mere natur og biodiversitet ved Fårup.

LANDMÆND, LOKALE TREPARTER
Rundspørge slår fast: Landmænd melder aktivt arealer ind
Det er ikke landmænds modvilje til at indgå i projekter, der forhindrer den grønne trepart i at blive til virkelighed. Det slår Altingets rundspørge blandt embedsmænd i landets kommuner fast.

LANDMÆND
Landmænd hjælper hinanden til fremtidens planteproduktion
I et nyt projekt mødes landmænd fra hele Danmark og hjælper hinanden med nye idéer til mere bæredygtige løsninger til fremtidens landbrug.

LANDMÆND
Godt samarbejde baner vejen for nyt vådområde ved Vissing
Allerede før grøn trepart blev en realitet, sagde Hanne og Poul Østergaard ja til at afgive jord og bidrage til en fælles løsning for vådområdet Vissing Enge.

LANDMÆND
Landmænd i Syd- og Sønderjylland er tæt på 100 minivådområder
Minivådområder renser drænvand og reducerer udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

