

Pyrolyse kan reducere landbrugets klimaaftryk markant
Ved hjælp af pyrolyse kan vi omdanne halm til klimaneutralt flybrændstof.
8. december 2025
Teknologier, der kan sikre fangst og lagring af CO2 (CCS), er en vigtig brik i indfrielsen af de klimapolitiske mål.
I landbruget kan vi bidrage med en konkret løsning i form af at bruge overskudshalm eller restfibre fra biogas til at lave biokul og grønne PtX-løsninger. Men hvordan fungerer pyrolyseteknologien egentlig?
Stort klimapotentiale med pyrolyse
Ved pyrolyseteknologien mindskes klimaudledningen konkret ved, at halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og rest-fibrene fra biogasanlæggene ikke havner i atmosfæren som CO2, men i stedet bindes i biokul. Samtidig kan der skabes grønne PtX-løsninger til bl.a. transportsektoren, herunder til flybrændstof.
For at minimere klimaudledningen fra landbruget er det centralt at binde kulstoffet i jorden. Planter består for en stor del af kulstof, som de får i form af CO2 fra atmosfæren. Når planterne vokser om foråret, falder CO2-indholdet i atmosfæren, fordi en del af kulstoffet bindes i planterne. Når planterne taber bladene eller dør om efteråret, rådner plantematerialet, og så går kulstoffet tilbage til atmosfæren igen som CO2. Det sker også når overskudshalmen nedpløjes, og når restfibre fra biogas, der er udvundet fra gylle, forbrændes i motorer eller i gasfyr. Med pyrolyse vil forrådnelsen af plantemateriale som halm ikke ske, da plantematerialet og restfibre fra biogas ikke når til en forrådnelsesproces, men i stedet bliver pyrolyseret.
Pyrolyseteknologien sikrer, at halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og restfibre fra biogas ikke går tilbage til atmosfæren.
Når biomasse, som f.eks. halm, omdannes til gas og olie i en pyrolyseproces giver den et restprodukt, som kaldes for biokul, biokoks eller biochar. I stedet for at kulstoffet går tilbage til atmosfæren, bindes det i biokul og omsættes derfor ikke til CO2 i op mod 500 til 1000 år.
Med den nye metode vil 50 % af kulstoffet være bundet i jorden, og biokullene øger landbrugsjordens frugtbarhed og som gødning. Det skyldes, at det øgede kulstof i jorden er med til at fastholde næringsstoffer i jorden, og bremser nogle af de processer, der medfører udvaskning og gasformige tab af kvælstof. Derudover indeholder biokul en del plantetilgængeligt fosfor.
Flere virksomheder er godt i gang
Flere virksomheder er i gang med at modne pyrolyseteknologier. Stiesdal A/S, Dall Energy, Frichs Pyrolysis og AquaGreen fik i 2022 grønt lys fra Energistyrelsen til at sætte gang i en række pyrolyseprojekter, der skal bidrage til reduktioner i landbruget samtidig med at der produceres grøn energi. Tilsammen har projekterne modtaget 194 mio. kr. fra Pyrolysepuljen, der er målrettet udvikling af teknologier, der skal fremme grøn omstilling af dansk landbrug.


Se flere historier fra landet

VIRKSOMHED
Danske fødevarebrands får fornem hæder
Flere fødevarevirksomheder lander i toppen af årets Sustainable Brand Index.

LANDMÆND
Landmænd tog teten: Sådan blev 46 hektar jord til vådområde
Et fælles pumpeprojekt blev startskuddet til et vådområde, der i dag har skabt mere natur og biodiversitet ved Fårup.

LANDMÆND, LOKALE TREPARTER
Rundspørge slår fast: Landmænd melder aktivt arealer ind
Det er ikke landmænds modvilje til at indgå i projekter, der forhindrer den grønne trepart i at blive til virkelighed. Det slår Altingets rundspørge blandt embedsmænd i landets kommuner fast.

LANDMÆND
Landmænd hjælper hinanden til fremtidens planteproduktion
I et nyt projekt mødes landmænd fra hele Danmark og hjælper hinanden med nye idéer til mere bæredygtige løsninger til fremtidens landbrug.

LANDMÆND
Godt samarbejde baner vejen for nyt vådområde ved Vissing
Allerede før grøn trepart blev en realitet, sagde Hanne og Poul Østergaard ja til at afgive jord og bidrage til en fælles løsning for vådområdet Vissing Enge.

LANDMÆND
Landmænd i Syd- og Sønderjylland er tæt på 100 minivådområder
Minivådområder renser drænvand og reducerer udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

