

Pyrolyse kan reducere landbrugets klimaaftryk markant
Ved hjælp af pyrolyse kan vi omdanne halm til klimaneutralt flybrændstof.
8. december 2025
Teknologier, der kan sikre fangst og lagring af CO2 (CCS), er en vigtig brik i indfrielsen af de klimapolitiske mål.
I landbruget kan vi bidrage med en konkret løsning i form af at bruge overskudshalm eller restfibre fra biogas til at lave biokul og grønne PtX-løsninger. Men hvordan fungerer pyrolyseteknologien egentlig?
Stort klimapotentiale med pyrolyse
Ved pyrolyseteknologien mindskes klimaudledningen konkret ved, at halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og rest-fibrene fra biogasanlæggene ikke havner i atmosfæren som CO2, men i stedet bindes i biokul. Samtidig kan der skabes grønne PtX-løsninger til bl.a. transportsektoren, herunder til flybrændstof.
For at minimere klimaudledningen fra landbruget er det centralt at binde kulstoffet i jorden. Planter består for en stor del af kulstof, som de får i form af CO2 fra atmosfæren. Når planterne vokser om foråret, falder CO2-indholdet i atmosfæren, fordi en del af kulstoffet bindes i planterne. Når planterne taber bladene eller dør om efteråret, rådner plantematerialet, og så går kulstoffet tilbage til atmosfæren igen som CO2. Det sker også når overskudshalmen nedpløjes, og når restfibre fra biogas, der er udvundet fra gylle, forbrændes i motorer eller i gasfyr. Med pyrolyse vil forrådnelsen af plantemateriale som halm ikke ske, da plantematerialet og restfibre fra biogas ikke når til en forrådnelsesproces, men i stedet bliver pyrolyseret.
Pyrolyseteknologien sikrer, at halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og restfibre fra biogas ikke går tilbage til atmosfæren.
Når biomasse, som f.eks. halm, omdannes til gas og olie i en pyrolyseproces giver den et restprodukt, som kaldes for biokul, biokoks eller biochar. I stedet for at kulstoffet går tilbage til atmosfæren, bindes det i biokul og omsættes derfor ikke til CO2 i op mod 500 til 1000 år.
Med den nye metode vil 50 % af kulstoffet være bundet i jorden, og biokullene øger landbrugsjordens frugtbarhed og som gødning. Det skyldes, at det øgede kulstof i jorden er med til at fastholde næringsstoffer i jorden, og bremser nogle af de processer, der medfører udvaskning og gasformige tab af kvælstof. Derudover indeholder biokul en del plantetilgængeligt fosfor.
Flere virksomheder er godt i gang
Flere virksomheder er i gang med at modne pyrolyseteknologier. Stiesdal A/S, Dall Energy, Frichs Pyrolysis og AquaGreen fik i 2022 grønt lys fra Energistyrelsen til at sætte gang i en række pyrolyseprojekter, der skal bidrage til reduktioner i landbruget samtidig med at der produceres grøn energi. Tilsammen har projekterne modtaget 194 mio. kr. fra Pyrolysepuljen, der er målrettet udvikling af teknologier, der skal fremme grøn omstilling af dansk landbrug.


Se flere historier fra landet

VIRKSOMHED
Mere mælk med mindre foder - og et grønnere aftryk
VikingGenetics bruger data fra tusindvis af køer til at avle dyr, der udnytter foderet bedre, udleder mindre metan og har høj sundhed gennem hele livet.
.jpeg)
LANDMÆND
Landbrugsskole går all in på klima- og bæredygtighedstiltag
På Gråsten Landbrugsskole får eleverne praktisk erfaring med en lang række klima- og bæredygtighedstiltag. Seneste skud på stammen er et kommende projekt om skovlandbrug.

LANDMÆND
Hos Henning sikrer malkerobotterne det gode liv
Den nye grønne teknologi effektiviserer produktionen og giver Henning og hans medarbejdere en masse frihed og livskvalitet.

VIRKSOMHED
Nye og værdiskabende måder at bruge kartoflen på
Gennem forædling og forarbejdning af kartoffelstivelse udvikler KMC ingredienser, der kan erstatte eller supplere animalske ingredienser i fødevareindustrien.

VIRKSOMHED
For Daka er affald en uudnyttet ressource
Når landbrugets og fødevarebranchens spild bliver til energi og gødning, får både klimaet og landmanden gevinst.

LANDMÆND
Tre små søer med stor effekt ved Egtved
Far og søn har etableret et minivådområde ved St. Ballesgaard.

