

Pyrolyse kan reducere landbrugets klimaaftryk markant
Ved hjælp af pyrolyse kan vi omdanne halm til klimaneutralt flybrændstof.
8. december 2025
Teknologier, der kan sikre fangst og lagring af CO2 (CCS), er en vigtig brik i indfrielsen af de klimapolitiske mål.
I landbruget kan vi bidrage med en konkret løsning i form af at bruge overskudshalm eller restfibre fra biogas til at lave biokul og grønne PtX-løsninger. Men hvordan fungerer pyrolyseteknologien egentlig?
Stort klimapotentiale med pyrolyse
Ved pyrolyseteknologien mindskes klimaudledningen konkret ved, at halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og rest-fibrene fra biogasanlæggene ikke havner i atmosfæren som CO2, men i stedet bindes i biokul. Samtidig kan der skabes grønne PtX-løsninger til bl.a. transportsektoren, herunder til flybrændstof.
For at minimere klimaudledningen fra landbruget er det centralt at binde kulstoffet i jorden. Planter består for en stor del af kulstof, som de får i form af CO2 fra atmosfæren. Når planterne vokser om foråret, falder CO2-indholdet i atmosfæren, fordi en del af kulstoffet bindes i planterne. Når planterne taber bladene eller dør om efteråret, rådner plantematerialet, og så går kulstoffet tilbage til atmosfæren igen som CO2. Det sker også når overskudshalmen nedpløjes, og når restfibre fra biogas, der er udvundet fra gylle, forbrændes i motorer eller i gasfyr. Med pyrolyse vil forrådnelsen af plantemateriale som halm ikke ske, da plantematerialet og restfibre fra biogas ikke når til en forrådnelsesproces, men i stedet bliver pyrolyseret.
Pyrolyseteknologien sikrer, at halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og restfibre fra biogas ikke går tilbage til atmosfæren.
Når biomasse, som f.eks. halm, omdannes til gas og olie i en pyrolyseproces giver den et restprodukt, som kaldes for biokul, biokoks eller biochar. I stedet for at kulstoffet går tilbage til atmosfæren, bindes det i biokul og omsættes derfor ikke til CO2 i op mod 500 til 1000 år.
Med den nye metode vil 50 % af kulstoffet være bundet i jorden, og biokullene øger landbrugsjordens frugtbarhed og som gødning. Det skyldes, at det øgede kulstof i jorden er med til at fastholde næringsstoffer i jorden, og bremser nogle af de processer, der medfører udvaskning og gasformige tab af kvælstof. Derudover indeholder biokul en del plantetilgængeligt fosfor.
Flere virksomheder er godt i gang
Flere virksomheder er i gang med at modne pyrolyseteknologier. Stiesdal A/S, Dall Energy, Frichs Pyrolysis og AquaGreen fik i 2022 grønt lys fra Energistyrelsen til at sætte gang i en række pyrolyseprojekter, der skal bidrage til reduktioner i landbruget samtidig med at der produceres grøn energi. Tilsammen har projekterne modtaget 194 mio. kr. fra Pyrolysepuljen, der er målrettet udvikling af teknologier, der skal fremme grøn omstilling af dansk landbrug.


Se flere historier fra landet

VIRKSOMHED
Jordsundhed giver et robust landbrug og en stærk natur
Regenerative metoder styrker biodiversitet og klima

VIRKSOMHED
Med teknologi fra Danish Agro kan landmanden producere mere med mindre
Digitale værktøjer hjælper landmænd med at bruge ressourcerne rigtigt.

VIRKSOMHED
Præcision på marken mindsker miljøbelastningen
Men ny sprøjteteknologi hjælper HARDI med at reducere afdrift og forbrug af plantebeskyttelsesmidler, samtidig med at produktionen forbliver effektiv.

VIRKSOMHED
Sådan gør data fødevareproduktionen grønnere
Når råvarer testes og kvaliteten dokumenteres løbende, kan producenter optimere processer, reducere spild og sænke klimaaftrykket. Det er netop det, FOSS’ teknologi gør muligt med hurtige og præcise analyser.

VIRKSOMHED
Arla driver nu alle europæiske mejerier på grøn strøm
Når dansk mælk bliver til smør, ost og yoghurt på Arlas mejerier rundt om i Europa, sker det nu udelukkende med strøm fra vedvarende energikilder.

LOKALE TREPARTER
Seks nye vådområder på vej
I Kolding Kommune er der fart på omlægningen af jord i regi af den grønne trepart.

