”Arealomlægning – kan det nu også betale sig?”, er der måske nogle, der tænker.  Men for mælkeproducent Patrick Sutman fra Esbjerg så han det som en mulighed, han ellers ikke ville have fået.

- Det har givet mig chancen for at bytte noget relativt dårligt jord ud med noget, der er af langt bedre kvalitet. Min bedrifts beliggenhed betyder, at jeg ellers ville have haft meget svært ved at lave den her manøvre, siger han.

Det startede med et brev fra Naturstyrelsen, som inviterede til møde for interesserede lodsejere. Naturstyrelsen havde vurderet, at der var potentiale for et N-reduktionsprojekt, som skal munde ud i etablering af et vådområde.

- Jeg tog selvfølgelig med til mødet, for jeg var nysgerrig på, om det her måske kunne indeholde nogle positive muligheder for min bedrift. Og det kunne det. Jeg er glad for, at jeg tog med, for det betød, at jeg også kunne præge planlægningen, siger han.

Spørger formanden en af landets største landboforeninger, Allan V. Pedersen, Jysk Landboforening, er det netop den tilgang, der kan vende arealomlægning til noget positivt for den enkelt landmand.

- Hvis ikke man er nysgerrig for at vide mere, kan det være, man misser en mulighed for at bytte sig til noget mere eller bedre jord. Det er derfor, det er så vigtigt, at man som lodsejer tager med til de her møder, som man bliver inviteret til, siger han.

Byttede sig til bedre jord

Patricks bedrit ligger ikke langt fra Esbjerg og mast inde mellem landsbyerne Skads og Andrup. Det betyder, der ikke er mulighed for de store udvidelser, hvis nogen overhovedet. Et reduceret areal var derfor ikke en mulighed, fordi det ville udfordre foderforsyningen og udbringningsarealet.

Det er her, at hans præg på planerne kommer ind, for ovenstående forbehold gav han udtryk for. For Patrick havde flere ”dårlige” arealer, som han gerne ville have med i projektet.

I forhold til Naturstyrelsens udkast kunne han fortælle dem, at der nogle steder var for stor højdeforskel på det udpegede areal, som ikke ville passe til projektets formål.

- Så den mark fik vi taget ud af projektet. Til gengæld havde jeg andre arealer med lavbundsjord, som ville passe bedre ind. Lige nu leder Naturstyrelsen efter noget erstatningsjord, så det hele går op, siger Patrick Sutman.

Nu involverer projektet i alt 70 ha jord fra mere end 15 lodsejere. Ud af de 70 ha dem bidrager Patrick Sutman selv med 12 ha.

Ser man på hele Danmark, skal i alt 400.00 ha landbrugsjord omlægges – f.eks. ved etablering af vådområder, lavbundsprojekter, skovrejsning og så videre. Den samlede plan skal lægges ude i det lokale treparters, som der i alt er 23 af. Og deadline er meget kort. Allerede ved årets udgang skal der foreligge en plan for arealomlægningerne.

Jysk Landboforening er med ved bordet i én af de lokale treparter, og her påpeger formand Allan V. Pedersen påpeger særligt én vigtig detalje.

- Planerne skal ligge klar ved årets udgang, men ændringer er uundgåelige, fordi så mange lodsejere er involveret, forklarer han.