På flere hold fyldte landmænd, lodsejere og interessenter mødelokalerne for at lytte, stille spørgsmål og bringe egne bekymringer i spil.

Møder som disse finder sted over hele landet lige nu – og de vidner om, at lodsejerne ikke bare er nysgerrige, men dybt engagerede i, hvordan den grønne trepart bliver til virkelighed på deres jord.

Stærkt fremmøde – fordi jorden betyder alt

Ifølge Flemming Skov, næstformand i Spiras og landmand, skyldes det store fremmøde en kombination af bekymring og vilje til at forstå tingene til bunds:

- Vi brænder for vores jord. Det er vores levevej, vores identitet og noget, vi kender bedre end nogen andre. Så selvfølgelig vil man gerne høre, hvordan jordprøver er taget, hvordan drænforhold er undersøgt, og hvilke metoder der ligger bag, når man taler om omlægning og jordfordeling. Det er ikke fremmed for os – vi er vant til at forholde os til de tekniske detaljer, siger han.

Mange kommer også med blandede følelser. For nogle lodsejere betyder møderne, at de kigger ind i at afstå jord og måske forlade en levevej, de har været i hele livet. For andre er det en mulighed for at tage del i at løse store samfundsudfordringer. Men fælles er ønsket om at få viden og blive klogere.

Mindre skarpe fronter og mere dialog

På møderne præsenterer både kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening og landbruget deres perspektiver. Og ifølge Flemming Skov er tonen blevet mærkbart mindre skarp siden de første offentlige lodsejermøder.

- Man kan mærke, at vi begynder at finde hinanden lidt bedre. Der er stadig uenigheder, men der er også mere respekt for, at vi hver især kommer med noget vigtigt. Den dialog er nødvendig, hvis vi skal rykke, siger han.

Midt i de mange tekniske spørgsmål og forhandlinger er der ét grundlæggende spørgsmål, der fylder for mange lodsejere: Kan man overhovedet se effekten om 10 år?

- Jeg tror, mange landmænd har det som mig: Når vi har gjort det, vi blev sat til – når vi har omlagt jord og bidraget, som vi skulle – så vil vi om ti år spørge: Har det hjulpet? Er vandmiljøet blevet bedre? Den tanke ligger altid i baghovedet. For vi vil jo gerne se, at det virker. Vi holder meget af naturen og vil gerne sikre sundere forhold. Men som med alt andet i landbruget: Det skal give mening. Det skal virke, siger Flemming.

Lodsejermøderne som drivkraft

Det er netop derfor, lodsejermøderne bliver ved med at samle hundredvis af deltagere landet over. For ud over at dele bekymringer handler møderne om at hente ny viden, få fornemmelsen af, hvordan andre griber tingene an og stille de spørgsmål, der presser sig på.

I det møde opstår en energi, som kan blive afgørende for trepartens succes: Lodsejernes nysgerrighed, faglighed og vilje til at engagere sig i detaljerne.