

Milepæl nået: Arealomlægningen når over 1000 søgte projekter
Arealomlægningen har rundet over 1000 projekter i MARS. Projekter, der er i gang – og nogle er allerede gennemført.
10. februar 2026
Antallet af søgte og skitserede projekter i IT-systemet MARS har nu rundet 1000. Og tallet stiger fortsat hastigt.
MARS er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs digitale planlægningsværktøj, hvor kommuner og lokale treparter kan indtegne projekter, arbejde med omlægningsplaner og følge udviklingen i trepartsarbejdet.
De mere end 1.000 projekter dækker på tværs af flere ordninger og virkemidler – herunder 217 skovrejsningstilsagn og 116 minivådområder, hvor det i mange tilfælde er lodsejeren selv, der har søgt. Opgørelsen dækker også 47 lavbundsprojekter og 38 kvælstofvådområder med etableringstilsagn, hvor lodsejeren har skrevet under på projektet.
Landbrug & Fødevarers viceformand, Martin Hjort Jensen, siger, at de over 1000 søgte projekter er et tydeligt udtryk for, at vi er godt i gang over hele landet – og at lodsejerne i høj grad er med om bord.
- At vi nu har rundet over 1000 søgte projekter i MARS, er et tydeligt tegn på, at der er stor aktivitet og vilje til at bidrage til arealomlægningen. Det er derfor vigtigt for mig at understrege, at langt de fleste projekter bygger på frivillighed og på lodsejere, der selv tager ansvar og søger ind.
Næste vigtige skridt er at sikre, at projekterne kan blive færdiggjort i et tempo, der matcher ambitionerne.
- Når der er søgt så mange projekter, skal der også være ressourcer til at få dem gjort færdige. Det kræver klare rammer, en effektiv sagsbehandling og et myndighedsspor, der kan følge med – ellers risikerer vi, at gode projekter går i stå undervejs, siger Martin Hjort Jensen.
Du kan følge med i implementeringen af den grønne trepart her.


Se flere historier fra landet

VIRKSOMHED
Danske fødevarebrands får fornem hæder
Flere fødevarevirksomheder lander i toppen af årets Sustainable Brand Index.

LANDMÆND
Landmænd tog teten: Sådan blev 46 hektar jord til vådområde
Et fælles pumpeprojekt blev startskuddet til et vådområde, der i dag har skabt mere natur og biodiversitet ved Fårup.

LANDMÆND, LOKALE TREPARTER
Rundspørge slår fast: Landmænd melder aktivt arealer ind
Det er ikke landmænds modvilje til at indgå i projekter, der forhindrer den grønne trepart i at blive til virkelighed. Det slår Altingets rundspørge blandt embedsmænd i landets kommuner fast.

LANDMÆND
Landmænd hjælper hinanden til fremtidens planteproduktion
I et nyt projekt mødes landmænd fra hele Danmark og hjælper hinanden med nye idéer til mere bæredygtige løsninger til fremtidens landbrug.

LANDMÆND
Godt samarbejde baner vejen for nyt vådområde ved Vissing
Allerede før grøn trepart blev en realitet, sagde Hanne og Poul Østergaard ja til at afgive jord og bidrage til en fælles løsning for vådområdet Vissing Enge.

LANDMÆND
Landmænd i Syd- og Sønderjylland er tæt på 100 minivådområder
Minivådområder renser drænvand og reducerer udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

