top of page
Rectangle 99
Vector 14.png

Landbrugsskole går all in på klima- og bæredygtighedstiltag

På Gråsten Landbrugsskole får eleverne praktisk erfaring med en lang række klima- og bæredygtighedstiltag. Seneste skud på stammen er et kommende projekt om skovlandbrug.

12. januar 2026

Flere unge vælger landbruget til. Faktisk er optaget på landbrugsuddannelserne steget med over 30 procent de seneste fem år.


Et af de steder, hvor man mærker en øget interesse, er på Gråsten Landbrugsskole i Sønderjylland. Skolen har eksisteret i mere end 100 år, og selvom det gode landmandskab fortsat er i førersædet, har Gråsten Landbrugsskole igangsat adskillige klima- og bæredygtighedstiltag for at sikre, at de også kan være her de næste 100.


Eget biogasanlæg og solceller på tagene


Et af de steder, hvor der er sket ændringer, er på energiområdet. Med solceller på tagene og etablering af eget gård-biogasanlæg, er Gråsten Landbrugsskole nu selvforsynende med el og varme.


Biogasanlægget aftager de 25 m3 gylle, som skolens malkekøer og grise producerer i døgnet – og på den måde udnytter man ressourcerne så effektivt som muligt, så intet går til spilde.


Nyetableret minivådområde


Skolen har også igangsat initiativer til fordel for vandmiljøet. I efteråret 2025 blev der nemlig etableret et minivådområde på 0,56 ha af markerne. Området renser drænvand fra skolens omkringliggende marker på ca. 56 hektar.


Minivådområder er et effektivt virkemiddel til at rense drænvand for store mængder fosfor og kvælstof – og det har dermed en betydelig effekt på vandmiljøet.


Træer og afgrøder bliver dyrket side om side


Snart bliver endnu et initiativ til virkelighed. Til efteråret går man i gang med at plante frugttræer og buske side om side med traditionelle landbrugsafgrøder på ca. 10 hektar af skolens marker. Den type landbrug kaldes for skovlandbrug.


Idéen bag skovlandbrug er simpel: Ved at plante frugttræer og buske i kombination med traditionelle afgrøder, som hvede og raps, kan man skabe bedre betingelser for biodiversiteten på arealerne. Træerne tiltrækker bestøvende insekter, som kan bidrage til at nedkæmpe skadedyr, såsom bladlus, på afgrøderne.


”Ambitionen er, at det på sigt kan reducere vores brug af planteværn på afgrøderne”, fortæller Bjarne Ebbesen, forstander på Gråsten Landbrugsskole.


Det er desuden målet, at skolen bliver selvforsynende med frugt og grønt. Der skal både plantes æble- og pæretræer, ligesom forskellige nødder skal indgå i mikset. Skolen har ansat en gartner til at sikre den rette fordeling af sorter og ikke mindst, at træerne og buskene plantes korrekt i forhold til afgrøderne.


Robotter hjælper til i marken


Gråsten Landbrugsskole har også investeret i ny teknologi i form af en FarmDroid – en robot, der automatiserer såning og plantebeskyttelse, som skal hjælpe i marken.


”Robotten skal tage sig af de mere kedelige og ressourcekrævende opgaver i marken og på den måde frigive ressourcer fra vores elever og medarbejdere, der kan beskæftige sig med andre opgaver”, fortæller forstander Bjarne Ebbesen.


Robotten giver samtidig eleverne mulighed for at arbejde med autonom teknologi, præcisionsdyrkning og dataforståelse. Det giver dem konkret hands-on erfaring med fremtidens grønne løsninger i landbruget.


Initiativet til skovlandbruget og indkøbet af FarmDroid-robotten er støttet af Novo Nordisk Fonden, som en del af projektet Landbrugsuddannelsen som grobund for grønne forandringsagenter, der arbejder for at styrke landbrugsuddannelsen gennem grønne træningsmiljøer, moderne udstyr og nye kompetencer.


Projektet gennemføres af Danske Landbrugsskoler i partnerskab med de 16 skoler, som udbyder landbrugsuddannelsen, GLS-A, 3F, Landbrug & Fødevarer, Sekretariatet for Jordbrugets Uddannelser, Videncentret for jord- og landbrug, Klimaerhvervsskolen for landbrug, Center for Makroøkologi og Pioneer center LandCRAFT og i samarbejde med mange flere. 


Foto: Minivådområdet på Gråsten Landbrugsskole

Minivådområde, Gråsten Landbrugsskole
Vector 18.png

Se flere historier fra landet

Untitled_edited.jpg

VIRKSOMHED

Danske fødevarebrands får fornem hæder

Flere fødevarevirksomheder lander i toppen af årets Sustainable Brand Index.

Untitled_edited.jpg

LANDMÆND

Landmænd tog teten: Sådan blev 46 hektar jord til vådområde

Et fælles pumpeprojekt blev startskuddet til et vådområde, der i dag har skabt mere natur og biodiversitet ved Fårup.

Untitled_edited.jpg

LANDMÆND, LOKALE TREPARTER

Rundspørge slår fast: Landmænd melder aktivt arealer ind

Det er ikke landmænds modvilje til at indgå i projekter, der forhindrer den grønne trepart i at blive til virkelighed. Det slår Altingets rundspørge blandt embedsmænd i landets kommuner fast.

Untitled_edited.jpg

LANDMÆND

Landmænd hjælper hinanden til fremtidens planteproduktion

I et nyt projekt mødes landmænd fra hele Danmark og hjælper hinanden med nye idéer til mere bæredygtige løsninger til fremtidens landbrug.

Untitled_edited.jpg

LANDMÆND

Godt samarbejde baner vejen for nyt vådområde ved Vissing

Allerede før grøn trepart blev en realitet, sagde Hanne og Poul Østergaard ja til at afgive jord og bidrage til en fælles løsning for vådområdet Vissing Enge.

Untitled_edited.jpg

LANDMÆND

Landmænd i Syd- og Sønderjylland er tæt på 100 minivådområder

Minivådområder renser drænvand og reducerer udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

Vector 14.png
Vector 18.png
bottom of page