Det startede i 2013. Her fik økologisk landmand Torben Sønderby lavet det første digitale klimatjek på sin gård. Siden da er værktøjet blevet udviklet og forfinet, og det bliver nu brugt på tværs af hele den danske mejeribranche.

Startede hos Arla

Klimatjek-modellen, FarmAhead, er udviklet af Arla og baserer sig på internationale standarder. Den bygger på seks indsatsområder i produktionen:

1. Foder

2. Gødning

3. Energi

4. Brændstof

5. Træer og planter

6. Dyrevelfærd

Klimatjekket fungerer på den måde, at der bliver indsamlet data om mælkeproduktionen fra den enkelte gård. Den data kan efterfølgende bruges til at identificere de steder, hvor der er plads til forbedringer. Hver gård får individuel rådgivning om, hvor de kan sætte ind, for at sænke CO2e-udledningen fra produktionen. Derudover er der fokus på natur- og biodiversitetstiltag.

Siden Arla igangsatte initiativet, er det blevet et vigtigt værktøj i mejeribranchens indsats for at producere med et lavere klimaaftryk. I 2024 besluttede mejeriernes brancheforening, Mejeriforeningen, at udbrede værktøjet til alle deres medlemsmejerier.

Ved at bruge det samme værktøj har branchen skabt en ensartet metode for at opgøre klimaaftrykket på tværs af landmænd og mejerier.

Jo flere tiltag, jo højere pris

Der er indbygget et økonomisk incitament i klimatjekket. Jo flere tiltag, landmændene iværksætter, jo højere afregning får de for mælken. Det skal gøre det attraktivt at indgå i klimatjekket, og skubbe de sidste landmænd med på vognen.

Se mere om Klimatjek på Arla.dk