top of page
Rectangle 99
Vector 14.png

Klimatjek i mejeribranchen giver reduktioner i produktionen

En samlet dansk mejeribranche bruger digitalt Klimatjek-værktøj til at måle klimaaftrykket fra mejeriproduktionen.

30. oktober 2025

Det startede i 2013. Her fik økologisk landmand Torben Sønderby lavet det første digitale klimatjek på sin gård. Siden da er værktøjet blevet udviklet og forfinet, og det bliver nu brugt på tværs af hele den danske mejeribranche.


Startede hos Arla


Klimatjek-modellen, FarmAhead, er udviklet af Arla og baserer sig på internationale standarder. Den bygger på seks indsatsområder i produktionen:


  1. Foder

  2. Gødning

  3. Energi

  4. Brændstof

  5. Træer og planter

  6. Dyrevelfærd


Klimatjekket fungerer på den måde, at der bliver indsamlet data om mælkeproduktionen fra den enkelte gård. Den data kan efterfølgende bruges til at identificere de steder, hvor der er plads til forbedringer. Hver gård får individuel rådgivning om, hvor de kan sætte ind, for at sænke CO2e-udledningen fra produktionen. Derudover er der fokus på natur- og biodiversitetstiltag.


Siden Arla igangsatte initiativet, er det blevet et vigtigt værktøj i mejeribranchens indsats for at producere med et lavere klimaaftryk. I 2024 besluttede mejeriernes brancheforening, Mejeriforeningen, at udbrede værktøjet til alle deres medlemsmejerier.


Ved at bruge det samme værktøj har branchen skabt en ensartet metode for at opgøre klimaaftrykket på tværs af landmænd og mejerier.


Jo flere tiltag, jo højere pris


Der er indbygget et økonomisk incitament i klimatjekket. Jo flere tiltag, landmændene iværksætter, jo højere afregning får de for mælken. Det skal gøre det attraktivt at indgå i klimatjekket, og skubbe de sidste landmænd med på vognen.


Se mere om Klimatjek på Arla.dk

Ost på mejeri
Vector 18.png

Se flere historier fra landet

Untitled_edited.jpg

VIRKSOMHED

Danske fødevarebrands får fornem hæder

Flere fødevarevirksomheder lander i toppen af årets Sustainable Brand Index.

Untitled_edited.jpg

LANDMÆND

Landmænd tog teten: Sådan blev 46 hektar jord til vådområde

Et fælles pumpeprojekt blev startskuddet til et vådområde, der i dag har skabt mere natur og biodiversitet ved Fårup.

Untitled_edited.jpg

LANDMÆND, LOKALE TREPARTER

Rundspørge slår fast: Landmænd melder aktivt arealer ind

Det er ikke landmænds modvilje til at indgå i projekter, der forhindrer den grønne trepart i at blive til virkelighed. Det slår Altingets rundspørge blandt embedsmænd i landets kommuner fast.

Untitled_edited.jpg

LANDMÆND

Landmænd hjælper hinanden til fremtidens planteproduktion

I et nyt projekt mødes landmænd fra hele Danmark og hjælper hinanden med nye idéer til mere bæredygtige løsninger til fremtidens landbrug.

Untitled_edited.jpg

LANDMÆND

Godt samarbejde baner vejen for nyt vådområde ved Vissing

Allerede før grøn trepart blev en realitet, sagde Hanne og Poul Østergaard ja til at afgive jord og bidrage til en fælles løsning for vådområdet Vissing Enge.

Untitled_edited.jpg

LANDMÆND

Landmænd i Syd- og Sønderjylland er tæt på 100 minivådområder

Minivådområder renser drænvand og reducerer udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

Vector 14.png
Vector 18.png
bottom of page