

Godt samarbejde baner vejen for nyt vådområde ved Vissing
Allerede før grøn trepart blev en realitet, sagde Hanne og Poul Østergaard ja til at afgive jord og bidrage til en fælles løsning for vådområdet Vissing Enge.
19. februar 2026
Da snakken om et vådområde i ådalen ved Vissing begyndte, var Hanne og Poul Østergaard ikke i tvivl om, at de ville lytte. I dag står de som den sidste brik, der fik projektet Vissing Enge til at falde på plads, og som et eksempel på hvordan landmænd kan gå forrest i den grønne omstilling.
Parret driver en griseproduktion ved Vissing syd for Randers. Ejendommen har begrænsede udviklingsmuligheder, og netop derfor var beslutningen om at indgå i et vådområdeprojekt ikke ligetil. Alligevel valgte de at se på helheden.
- I landbruget bliver vi ofte skudt i skoene, at vi ikke gør nok for at reducere udledningen af kvælstof. Vi har forpligtet os til at gå ind i kollektive virkemidler, så når planerne er der, må vi spille positivt med. Det handler om at se muligheder i stedet for begrænsninger, siger Poul Østergaard.
Tænkte fællesskabet ind
Projektet Vissing Enge omfatter 130 hektar og reducerer udledningen af kvælstof med 13 ton årligt. I alt har ni lodsejere afgivet eller byttet jord.
For Hanne og Poul handlede beslutningen ikke kun om deres egne marker, men om at bidrage til en større sammenhæng.
- Man anlægger ikke et vådområde fra den ene dag til den anden. Det kræver, at alle parter er villige til at finde løsninger, siger Poul Østergaard.
Netop viljen og dialog har været afgørende. Processen begyndte allerede med en forundersøgelse i 2016, længe før der var noget, der hed grøn trepart, og siden har både køkkenbordssamtaler og informationsmøder været med til at skabe fremdrift.
- For os har det været vigtigt, at der var en åben dialog hele vejen. Det gælder især i den grønne omstilling, hvor vi skal tale sammen og finde fælles løsninger, slutter Poul.
Foto: Hanne og Poul Østergaard


Se flere historier fra landet

VIRKSOMHED
Danske fødevarebrands får fornem hæder
Flere fødevarevirksomheder lander i toppen af årets Sustainable Brand Index.

LANDMÆND
Landmænd tog teten: Sådan blev 46 hektar jord til vådområde
Et fælles pumpeprojekt blev startskuddet til et vådområde, der i dag har skabt mere natur og biodiversitet ved Fårup.

LANDMÆND, LOKALE TREPARTER
Rundspørge slår fast: Landmænd melder aktivt arealer ind
Det er ikke landmænds modvilje til at indgå i projekter, der forhindrer den grønne trepart i at blive til virkelighed. Det slår Altingets rundspørge blandt embedsmænd i landets kommuner fast.

LANDMÆND
Landmænd hjælper hinanden til fremtidens planteproduktion
I et nyt projekt mødes landmænd fra hele Danmark og hjælper hinanden med nye idéer til mere bæredygtige løsninger til fremtidens landbrug.

LANDMÆND
Godt samarbejde baner vejen for nyt vådområde ved Vissing
Allerede før grøn trepart blev en realitet, sagde Hanne og Poul Østergaard ja til at afgive jord og bidrage til en fælles løsning for vådområdet Vissing Enge.

LANDMÆND
Landmænd i Syd- og Sønderjylland er tæt på 100 minivådområder
Minivådområder renser drænvand og reducerer udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

