Da snakken om et vådområde i ådalen ved Vissing begyndte, var Hanne og Poul Østergaard ikke i tvivl om, at de ville lytte. I dag står de som den sidste brik, der fik projektet Vissing Enge til at falde på plads, og som et eksempel på hvordan landmænd kan gå forrest i den grønne omstilling.

Parret driver en griseproduktion ved Vissing syd for Randers. Ejendommen har begrænsede udviklingsmuligheder, og netop derfor var beslutningen om at indgå i et vådområdeprojekt ikke ligetil. Alligevel valgte de at se på helheden.

- I landbruget bliver vi ofte skudt i skoene, at vi ikke gør nok for at reducere udledningen af kvælstof. Vi har forpligtet os til at gå ind i kollektive virkemidler, så når planerne er der, må vi spille positivt med. Det handler om at se muligheder i stedet for begrænsninger, siger Poul Østergaard.

Tænkte fællesskabet ind

Projektet Vissing Enge omfatter 130 hektar og reducerer udledningen af kvælstof med 13 ton årligt. I alt har ni lodsejere afgivet eller byttet jord.

For Hanne og Poul handlede beslutningen ikke kun om deres egne marker, men om at bidrage til en større sammenhæng.

- Man anlægger ikke et vådområde fra den ene dag til den anden. Det kræver, at alle parter er villige til at finde løsninger, siger Poul Østergaard.

Netop viljen og dialog har været afgørende. Processen begyndte allerede med en forundersøgelse i 2016, længe før der var noget, der hed grøn trepart, og siden har både køkkenbordssamtaler og informationsmøder været med til at skabe fremdrift.

- For os har det været vigtigt, at der var en åben dialog hele vejen. Det gælder især i den grønne omstilling, hvor vi skal tale sammen og finde fælles løsninger, slutter Poul.

Foto: Hanne og Poul Østergaard