

Forskning i genetik kan potentielt reducere CO2-udledningen fra husdyr
Fødevaresektoren har over længere tid udviklet genetisk selektion og avlsmateriale, der har en positiv indvirkning på CO2-regnskabet.
1. maj 2025
Overordnet betyder genetisk selektion, at man avler dyr som er så effektive som muligt. Både i forhold til udledning af f.eks. metan, og optimering af mælkeproduktion, så der produceres mest mælk som muligt.
Mange af de danske genetiske løsninger som bl.a. indeholder avlsmateriale, eksporteres i stor stil til udlandet. Løsningerne kan have stor indvirkning på CO2-udledningen i de større økonomier som Kina og Indien, der har mange husdyr, men som måske ikke er nået så langt i forhold til at optimere produktionen.
Det er særligt i Østen, at man vil komme til at opleve stor efterspørgsel på de danske løsninger. Størstedelen af de danske avlsdyr er nemlig både mere klimaeffektive og bæredygtige end de produktionsdyr, der findes i lande som Kina og Indien.
FN’s fødevareorganisation FAO forventer, at efterspørgslen på kød vil være 70 pct. højere i 2050 ift. 2005, med en total efterspørgsel på 455 mio. tons kød. Den stigende efterspørgsel vil primært drives af den globale befolkningsstigning, kombineret med at flere mennesker løftes ud af fattigdom. Den øgede befolkningstilvækst og nødvendigheden af at mindske CO2-udledningen, giver et behov for at understøtte en animalsk produktion med et mindre klima og miljøaftryk globalt set. Overordnet er fokus på at producere mere med færre ressourcer.
DanBred leverer genetik til grise med lavere klimaaftryk
Danske DanBred leverer genetik, der bidrager til griseproduktionen, og deres løsninger vil gennemsnitligt spare 7,5 kg foder pr. produceret slagtesvin. Det svarer til en reduktion i CO2-aftrykket med 4 kg pr. slagtesvin.
I griseproduktionen fokuserer man på genomisk selektion, da det er velegnet til at forbedre miljø og klimabæredygtighed, men også levedygtighed blandt smågrise, og optimal udnyttelse af foderet. Genomisk selektion foregår konkret ved at kortlægge, hvor nært to avlsdyr er beslægtet på DNA-niveau. Jo højere genetisk niveau, jo større sandsynlighed er der for at få de bedst mulige omstændigheder i forhold til sygdom og høj-produktive smågrise. Hvis det genetiske materiale formår at blive udnyttet bedst muligt, kan udledningerne fra griseproduktionen i Kina reduceres med 25 pct.
VikingGenetics arbejder på at effektivisere koen
VikingGenetics udvikler og forsker til gavn for kvægsektoren. Virksomheden leverer avls- og genetiske løsninger, der kan sikre flere effektive malkekøer. Effektiviteten skal her ses i form af optimering af foderet, og produktionen af bl.a. kønssorteret sæd samt genomisk selektion. Potentialet for løsningerne eksporteret til lande som Indien, vil betyde en reducering i metanudledningen med 33 pct. pr. liter mælk.


Se flere historier fra landet

VIRKSOMHED
Danske fødevarebrands får fornem hæder
Flere fødevarevirksomheder lander i toppen af årets Sustainable Brand Index.

LANDMÆND
Landmænd tog teten: Sådan blev 46 hektar jord til vådområde
Et fælles pumpeprojekt blev startskuddet til et vådområde, der i dag har skabt mere natur og biodiversitet ved Fårup.

LANDMÆND, LOKALE TREPARTER
Rundspørge slår fast: Landmænd melder aktivt arealer ind
Det er ikke landmænds modvilje til at indgå i projekter, der forhindrer den grønne trepart i at blive til virkelighed. Det slår Altingets rundspørge blandt embedsmænd i landets kommuner fast.

LANDMÆND
Landmænd hjælper hinanden til fremtidens planteproduktion
I et nyt projekt mødes landmænd fra hele Danmark og hjælper hinanden med nye idéer til mere bæredygtige løsninger til fremtidens landbrug.

LANDMÆND
Godt samarbejde baner vejen for nyt vådområde ved Vissing
Allerede før grøn trepart blev en realitet, sagde Hanne og Poul Østergaard ja til at afgive jord og bidrage til en fælles løsning for vådområdet Vissing Enge.

LANDMÆND
Landmænd i Syd- og Sønderjylland er tæt på 100 minivådområder
Minivådområder renser drænvand og reducerer udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

