

Først med en omlægningsplan – men arbejdet fortsætter
I Smålandsfarvandet har treparten afleveret en omlægningsplan - nu begynder arbejdet, der for alvor afgør, om planen kan lykkes.
28. august 2025
Smålandsfarvandet er den første af landets lokale treparter, der har færdiggjort en plan for, hvordan naturen og vandmiljøet i området kan forbedres. Det betyder, at andre treparter rundt om i landet kigger mod Sydsjælland og Lolland-Falster for at se, hvordan processen tager form.
- Det kan godt være, at vi er de første med en omlægningsplan – men som jeg ser det, er det vigtigste arbejde stadigvæk foran os, for det handler om at få lodsejerne inddraget, så de kan se sig selv i de endelige løsninger. Det er deres jord og deres hverdag, der bliver påvirket, og det forpligter os til at være ordentlige i den måde, vi gør det på, siger Sara Jul Sørensen, der sidder i den lokale trepart.
Når plan møder virkelighed
Planen giver en ramme og en retning – men rammen gør det ikke alene. Det er først i mødet med de mennesker, der ejer jorden, at forandringerne kan finde sted.
- Vi kan lave nok så mange planer og kort, men det er først, når vi sidder ude hos folk og får talt åbent om, hvad der er realistisk, og hvad der ikke er, at det begynder at rykke. Lodsejerne er ikke bare en del af processen – de er processen, understreger hun.
Inspiration og ansvar
At være først giver både inspiration og ansvar. Treparten i Smålandsfarvandet viser, at det kan lade sig gøre at samle en plan – men de viser også, at det virkelige arbejde ligger i at skabe løsninger, som kan holde i praksis.
Det betyder, at de næste skridt bliver afgørende: at få åbne samtaler ved køkkenbordene, at lytte til bekymringer og ideer, og at finde de løsninger, der kan forene naturhensyn med landbrugets virkelighed


Se flere historier fra landet

VIRKSOMHED
Danske fødevarebrands får fornem hæder
Flere fødevarevirksomheder lander i toppen af årets Sustainable Brand Index.

LANDMÆND
Landmænd tog teten: Sådan blev 46 hektar jord til vådområde
Et fælles pumpeprojekt blev startskuddet til et vådområde, der i dag har skabt mere natur og biodiversitet ved Fårup.

LANDMÆND, LOKALE TREPARTER
Rundspørge slår fast: Landmænd melder aktivt arealer ind
Det er ikke landmænds modvilje til at indgå i projekter, der forhindrer den grønne trepart i at blive til virkelighed. Det slår Altingets rundspørge blandt embedsmænd i landets kommuner fast.

LANDMÆND
Landmænd hjælper hinanden til fremtidens planteproduktion
I et nyt projekt mødes landmænd fra hele Danmark og hjælper hinanden med nye idéer til mere bæredygtige løsninger til fremtidens landbrug.

LANDMÆND
Godt samarbejde baner vejen for nyt vådområde ved Vissing
Allerede før grøn trepart blev en realitet, sagde Hanne og Poul Østergaard ja til at afgive jord og bidrage til en fælles løsning for vådområdet Vissing Enge.

LANDMÆND
Landmænd i Syd- og Sønderjylland er tæt på 100 minivådområder
Minivådområder renser drænvand og reducerer udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

